M

in mor, Erna Brandt Hansen døde allerede i 1956, da var jeg kun var 7 år. Hun døde efter en voldsom kræftsygdom, og efterlod sig mand og 4 børn, hvoraf den mindste blot var 1 år.

Min mors familie er fra Aarhus, eller nærmere betegnet Aabyhøj.

Erna var ud af en børneflok på 6, hvoraf der var 2 hold tvillinger!.

Min morfars familie stammer næsten udelukkende fra Djursland, mens mormors familie er mere spredt, og via forbindelser til præsteslægter kan man fælge anerne langt tilbage.

I dette lille skrift har vi forsøgt at lave meget korte beskrivelser af de aner, som vi har fundet interessante ting om.

Dette skrift

§ Først en lille tekst om de mest markante af vore aner, samt lidt om egne og navne.

§ Derefter lidt om hvordan stednavne og job får indflydelse på folks navne.

§ Til sidst en fortegnelse over de egne anerne kommer fra.

Vi har en stor mængde af uddybende materiale om mange af personerne. Materialet er hentet i bøgerne på Landsarkivet, Rigsarkivet, lokale arkiver landet over eller i Frederiksberg Biblioteks samling af slægtslitteratur. I tillæg hertil har vi fået nogle oplysninger fra andre slægtsforskere, som vi flittigt kommunikerer med via internettet.

Vi har valgt at skrive lidt om følgende:

Ascanius

Dette navn fremtræder i slægten tilbage midt i 1600 tallet. En Hedvig Henriksdatter Ascanius gifter sig med sognepræsten i Ryslinge Mathias Reutze (Omk. 1614 - 1681). De kommer muligvis begge fra Tyskland. Vi ved at Hedvigs far hedder Henrik Ascanius. Navnet Ascanius findes nævnt i både Trap Danmark og Wibergs Præstehistorie, men nogen forbindelse har vi indtil videre ikke fundet.

Bay

Her er endnu en præsteslægt. Slægtsforskning i denne slægt er gjort vanskelig ved at der er mange personer med præcist det samme navn. Fx. Jens Bay og Birgitte Bay. Så det gælder om at holde styr på årstal, søskende osv...

Vores ældste Bay, Peder Bay, fik en søn Jens Pedersen Bay (dør 1687), der blev præst i Vær sogn. Jens var gift 2 gange. Der hænger stadig et flot Epitaphium over ham og hans 2 koner i kirken. Han bekostede også prædikestolen i kirken. Hans søn med sin første hustru, Bertel Jensen Bay (Omk.1674-1736) blev senere præst i Ørum-Daugaard Sogne. Denne Bertel blev gift med Inger Christensdatter Toldorph (1676-1736). Deres datter Birgitte (1714-1765) fortsætter traditionen, da hun i 1736 gifter sig med Mathæus Plesner, præsten i Ørsted på Norddjursland.

Bech & Langballe (Præsteslægter)

Da Niels Nicolai Rafn er Skoleholder og degn i Skanderup, efter han nogle år før var dimmiteret fra universitetet, må han have mødt unge Anne Cathrine Bech (1779-1869), der er født på Tunø. Det kan også være at de allerede kendte hinanden fra Plesnerfamiliens omgangskreds, da Anne Cathrine Bechs forældre begge er fra præsteslægter. Det unge par bliver gift i 1800 og i 1802 døbes deres første barn, Birgitte Christense Rafn. I alt får de 5 børn, hvoraf kun Birgitte og Jørgen bliver voksne.

Annes far var Peter Oluf Bech og var præst på Tunø. Et job han overtog efter sin svigerfar Erik Eriksen Langballe.

Annes mor var Birgitte Cathrine Langballe, som døde allerede i 1790.

Selvom Peter Oluf Bech selv døde i 1792 nåede han at være gift 3 gange, de første 2 gange med ”forgængerens” døtre.

Men Anne var altså forældreløs allere i en alder af kun 12-13 år.

“Brandt”

Man kan undre sig over hvorfor en del af os efterkommere har mellemnavnet “Brandt”. Hvor kommer det fra?

Vi har ikke fundet svaret endnu, men har dog fundet ud af, at min mors søskende har navnet efter deres farfar Hans Brandt Hansen (1858-1932), som blev født i Ebeltoft og blev Skomager. Hans har igen avet navnet fra sin morfar Hans Brandt Sørensen (født 1799) også i Ebeltoft. Han blev Husmand og Tømmermand. Mere ved vi ikke.

Det fortælles at børn ofte fik navnet, fordi der havde været ildebrand omkring tiden for deres fødsel. Om det også er tilfældet her, eller om det går endnu længere tilbage i slægten, ja det ligger stadig gemt dybt i arkiverne.

Houlberg

Slægten stammer fra Randers Amt, og Søren Nielsen Houlberg (Født omk. 1700) er stamfader til den Houlberg der startede Houlberg Pølser, der i dag er et af Andelsbevægelsens store varemærker.

I 6 generationer følger vi denne familie på “herresiden”, så navnet følger med. I 1891 gifter Elle Marie Nielsen Houlberg (1869-1926) sig så med Anton Pauli Hansen (1868-1946), og dermed forsvinder navnet fra vores gren. Nogle af børnene får dog også i denne generation navnet Houlberg som mellemnavn.

Plesner

Hans Philip Plesner (født 1669 i Veirup) er stamfaderen til den danske Plesner slægt. Hans forældre forpagtede hhv. Veirupgaard og herregården Hindema. Hans blev gift med Else Ruetze, hvis forældre stammer fra Stettin i Tyskland, men som da var præstepar i Ryslinge på Fyn. Hans broder Bertel tager til Skien i Norge og er tilsvarende stamfader til denne efterslægt.

Deres forældre kom også fra Tyskland, nemlig ved Leipzig i Sachsen. Plesnerslægten i Danmark udvikler sig til en rigtig “Præsteslægt”. Der er præster i 7 generationer i træk. (Skellerup, Ørsted, Raarup, Humble, Vedersø, Vrensted, Fruering, Glud, Darum og Stamt sogne).

Sønnen Mathæus Plesner (præst i Ørum, Århus) og hans kone Birgitte Kirstine Bay får en stor børneflok, hvoraf 3 sønner bliver præster og 4 døtre bliver gift med præster.

Rafn

Mathæus Plesners datter Else Christense Plesner gifter sig 1767 med præsten Jørgen Rafn. De får 3 sønner og 1 datter.

Jørgen er født i Viborg i 1732, hans forældre er Niels Jørgensen Rafn, Hattemager og Maren Lauritsdatter (født omk. 1681). Et sted står forældrene som plejeforældre. Om det er korrekt, har vi endnu ikke svaret på. Fra 1778 findes på Landsarkivet i Viborg et seks siders tætskrevet skifte efter faderens død (det er endnu ikke “oversat”).

Efter Jørgens uddannelse på bl.a. Københavns universitet, hvor han studerede teologi, startede han sin karriere som “Hører” i Viborg Skole, for senere at blive præst i Launs og Alsing sogne og i 1770 Provst i Gislum Herred.

I 1775 forflyttedes han til Vorde sogn, men døde allerede året efter.

Hans søn Nils Rafn blev født i 1770, og var altså kun 6-7 år da faderen dør. Derfor vokser Niels op hos moderens broder, præsten i Fruering sogn, Hans Philip Plesner (født 1740). Denne sørger for, at Niels Rafn får en god uddannelse, bl.a. med afgangsbevis fra Kbh. Universitet i 1795. Niels kalder sig derefter også for Nicolai. Han får snart job som Degn og Skoleholder ved flere skoler. De sidste år i Marie Magdalene Skole på Djursland.

PS: I Aarhus Stifts Aarbøger står, at Niels er forældreløs. Det er dog forkert, og skyldes en fejllæsning i kirkebogen. Der står, at han er “Fædreløs”, og det passer. Hans mor flytter med ham og hans senere kone Anna Cathrine Bech til Djursland, hvor hun dør i 1815. Niels dør i 1827.

Inger Christensdatter Toldorph

Hun var ud af en ret velhavende familie i Horsens. Hendes far Christen Toldorph (1649-1705) var bl.a. Hoflakai og blev senere både Kongelig Tolder i Horsens og Hospitalsforstander. Han var gift 2 gange. Først med Ingers moder, Anne Ovesdatter Pilegaard, og dernæsr med Ellen Clemensdatter (en datter af borgmester Clemens Sørensen i Vejle - som er en af vore aner i min fars slægt!!)

-------------------------------------

Job- og stedpåvirkede familienavne

Vi har nogle eksempler på at familienavnene ikke var mere faste, end man fx. tog navn efter sit job eller det sted man boede:

Vi har 2 x Hans Hansen, der begge tog navnet “Dolmer” til sig. En af deres aner må have haft tilknytning til denne lille by Dolmer nær Grenå.

Det samme ser vi i Suldrup sogn, hvor Søren Jensen også hedder “Hyldal” i nogle af kirkebøgerne. Hyldal var et lille område nordvest for Suldrup by.

I øvrigt menes det, at Houlberg også stammer fra enten navnet på en gård eller byen, hvorfra stamfaderen kom.

At jobbet har haft påvirkning på navnene er også en kendt sag. Der findes jo navne som Smed og Bager. I vores familie er det dog navnene Post, Skytte og Kudsk, der dukker op.

Vi må altså regne med at Søren Nielsen fra Ebeltoft, omk. 1700 har været post, for senere bliver dette navn tilføjet i bøgerne. Og Peder Thomasen, der boede ved Høstemark skoven i Mou sogn, hvor vores familie boede i flere generationer, må have været skytte ved Høstemarks Gods. Dette tillægsnavn ses nemlig også i bøgerne.

Hans søn Mads Pedersen flyttede til Sønderholm Sogn, hvor han bliver nævnt som Mads Pedersen Kudsk.

Vi har også et par andre pudsige navne, hvis oprindelse vi ikke kender i dag. Hvorfor hedder man pludselig “Konge” og “Knippel” til efternavn?

Dagmar Sofie Katrine Hansens families hjemegne:

Faderens side: Hyldal, Hyllested og Suldrup By i Suldrup sogn. Sønderup sogn. Sønderholm sogn. Skibsted sogn. Høstemark og Mou by i Mou sogn.

Moderens side: Marie Magdalene sogn. Hørning sogn. Aarslev sogn. Ørum sogn. Lime sogn. Ørsted sogn. Robdrup By, Ølst sogn. Skanderup og Skanderborg sogne. Fruering sogn. Vær sogn. Viborg omsogn. Lovns sogn. Skellerup sogn. Ryslinge sogn. Vejrupgaard i Marslev sogn. Stettin i Tyskland. Leipzig i Sachsen.

Tycho Charles Hansens aner kommer fra:

Faderens side: Ebeltoft sogn. Homaa sogn. Kolind sogn. Gjesing sogn.

Moderens side: Ørum sogn. Rosmus by og Balle i Rosmus sogn. Hyllested sogn. Glat-ved i Hoed Sogn.

Venlig hilsen

John

PS: Vi vil være glade for at modtage rettelser og tilføjelser, så vi efterhånden får udbygget kendskabet til Johns mors forslægt.

E-mail: john.helmersen@post3.tele.dk

Website: www.lillerosendal.dk