|
Den
danske Helmersen familie Men selv en bondefamilie som vores, viser sig at have rødder blandt datidens faglærte, embedsmænd, storkøbmænd, apotekere, præster, biskopper, rektorer, skoleholdere og andre lærde folk. En del af dem stammer endda fra adlede slægter i Danmark, Tyskland, Holland og Østrig. Da
sådanne personers historie allerede for flere hundrede år siden er blevet
skrevet ned, findes der i dag ofte materiale, som går længere tilbage end
folketællinger og kirkebøger. Når
man ser på vore aner før år 1700, vil der derfor næsten kun være beskrivelser
af familier, der var andet og mere end almindelige almuefolk. Her
er i alfabetisk orden skrevet lidt om de mere specielle eller kuriøse
grene af |
:
|
|
KilderVi har store mængder af
uddybende materiale om mange af personerne. Materialet er hentet i bøgerne på
Landsarkiverne, Rigsarkivet, på lokale arkiver rundt om i landet eller i Frederiksberg
Biblioteks samling af slægtslitteratur. I tillæg hertil har vi fået en del
oplysninger fra andre slægtsforskere, som vi flittigt kommunikerer med via
internettet. |
|
Oluf
Bang Sammen med hustruen Anna Slet fik han (i følge slægtsforskeren F.E. Hundrup) 8 sønner og en datter. Datteren Anna Olufsdatter Bang (død 1569) blev gift med Mikkel Mule (død 1537), hvis søn, Hans Mule er den bekendte og berygtede storkøbmand i Odense. Andre slægtsforskere mener at Anne’s forældre er Niels Bang. Men det er sikkert at familien senere anvender Oluf Bangs adelsvåben. |
Carl Georg BetzmanHan er født i Eid sogn i Nordfjord i Norge i 1778. Hans far var major Gabriel Bætzman (dør 1807 i Bergen) og hans mor Anna Margrethe Bolt (1749 - 1787) datter af en købmand Herman Bolt i Bergen. Både faderen og sønnerne var militærfolk. Carl Georg Betzman var i 1800 Leutnant i København, og han giftede sig da med degneenken Catharina Jacobina Thura fra Hvidbjerg på Mors. Hun var taget til familien i København efter hendes mand Andreas W. Traps død i 1792. Måske har Carl G. Betzman og Catharina J. Thura mødtes der, for denne del af Thura familien var også inden for militæret. Deres fælles barn Marie Amalie Betzman Carlsdatter blev senere, gennem ægteskabet med Helmer Frantzen, stammoder til Helmersen familien. Vi ved en del om Bætzman familiens gøren og laden fra ca. 1760 og frem. Via militærets logbøger kan vi følge familien år for år, og specielt har Carl Georgs forældre haft svært ved at blive gift: Som officer skulle man indbetale 200 Rigsdaler til pensionskassen før man fik lov at gifte sig. De penge havde faderen ikke og først efter mange skriverier og 2 børn fik de efter 4 år lov at gifte sig. Bolt familiens fortid ved vi ikke så meget om, men Herman kommer sandsynligvis fra Bremen i Tyskland (en Herman Bolt fra Bremen fik i 1748 borgerskab i Bergen). |
|
Familien Calou/Calow/Kalou stammer fra Mohrungen i Østpreussen, hvor Daniels far (Peter Calous) var Amtsskriver. Hans bror Abraham Calou var en berømt professor ved universitetet i Wittenberg. Daniel Calou (født 1614 på slottet i Mohrungen) fik 1639 Kongelig Bevilling af Chr. IV til “alene og ingen anden” at indrette apotek (Svaneapoteket) i Aalborg. Det var en tak for 2 års tjeneste som Chr. d. IV’s rejseapoteker. Han var apoteker nr. 2. i Aalborg. Apoteket indrettes i Toldergården (også kaldet Kong Hans’ Gaard på Gammeltorv). Daniel Calou bliver senere Raadmand og Borgmester samme sted og overdrager med kongens godkendelse sit Apotek til svigersønnen Johannes Frederik Friedenreich. Som Raadmand mødte Daniel Calou 1648 i København for at vælge Hertug Frederik til konge. I 1657 var han byens repræsentant på Stændermødet i Odense. Der findes mange historier om Daniel Calous liv og embedsførelse i Aalborg bys historie, og på byens museum hænger der portraitter af ham og hans kone. I 1682 trak han sig tilbage til sin gård Kragelund ved
Mariager. Det skete efter en kongelig revision af byens regnskaber. Efter Mette Grubbes død 1660, når Daniel at blive gift yderligere 2 gange, men da det ikke er vore aner, lader vi de 2 damer hvile i fred. |
Peder Pedersen ClementinDenne familie har vi ikke så mange oplysninger om. Peder Pedersen Clementin (født i Aalborg og døde 1721) var Magister og blev 1708 kaldet til præst i Tømmerby og Lild sogn i Han Herred. Han ejede bl.a. gården Kærup. Hans kone var Karen Jensdatter Fogh (Se under Fogh). Navnet Clementin menes at stamme fra Clemensen. I Wibergs præstehistorie har han fået mellemnavnet “Pedersen”, så hans far har også heddet Peder. Der findes en del præster der hedder Peder Clemensen, som har rette alder, men nogen forbindelse til disse, har vi endnu ikke. Sønnen Jørgen Fogh Pedersen Clementin (1717-1771) gifter sig med nabosognets præstedatter (Magdalene Cathrine Danielsdatter Friedenreich og overtager svigerfaderens præstegerning i Kjettrup og Gjøttrup sogne i 1742. De opsætter derefter et Epitafium (mindetavle) til minde om Peder Clementin og hans kone i Tømmerby Kirke. (Det findes stadig der). |
Karen Jensdatter Fogh's anerHun var af en formuende familie. Hendes forældre var Jens Andersen Stenhugger fra Aarhus og Marie Fogh. Marie var datter af Borgmester i København, Jørgen Fogh. Marie Fogh døde i 1699 under et ophold i Guldkysten i Afrika. Om Jørgen Fogh findes der meget litteratur, da han var gift med Peter Griffenfeldt søster (Cathrine Schumacher) og da han blev anholdt og dømt for bestikkelse i forbindelse med Peter Griffenfeldts fald i 1676. Der findes portrætter af ham og hans kone på Frederiksborg Slot. Fra retssagen mod ham findes stadig forhørsprotokollen, så man får et godt billede af, hvad der er foregået. Han blev dømt for bestikkelse, da han bl.a. havde modtaget penge for at formidle jobs. Han blev også anklaget for at være i ledtog med Peter Griffenfeldt. Hans dom blev: “Han skulle miste 3 fingre, stå i halsjern i et kvarter, jages ud af byen af bødlen og forvises fra landet for evig tid.” Dertil beslaglagde man hans huse og formue. - Efter Peter Griffenfeldt "benådning" (han var dømt til døden, og blev først benådet da sværdet var hævet over hans hoved) blev dommen dog ændret til: Forvisning til Aarhus!! Hvor han i øvrigt døde som en velhavende mand i 1685. Hans bo blev gjort op til 19.000 Rigsdaler. At retssagen i 1676 ikke har været helt efter bogen, ses måske af, at anklageren året efter selv var på anklagebænken. Han døde senere i usselt fangeskab på Bornholm. Jørgen Fogh's far er p.t. den ældste vi har i Fogh familien, han hedder Lars (Laurits) Fogh og var købmand i Aarhus. Familien stammede fra Tyskland. |
Johannes
Daniels Friedenreich
Denne familie siges at nedstamme fra en Østrigsk Feltherre, Johannes Daniels, der blev nobiliceret (adlet) i 1529, med ret til at kalde sig “Friedenreich” (efter borgernes råb i gaderne: “Fried im Reich”). Han skulle have været sendebud for Kejseren og red med et fredsbudskab. Via Lübeck kom slægten efter 2 generationer til det nuværende Danmark. 3 brødre blev apotekere i hhv. Viborg, Stockholm og Aalborg, hvor Johannes Frederik Friedenreich (1642-1690), vores ane, i ca. 1665 flyttede Svaneapoteket til Jens Bangs Stenhus, hvor der stadig 333 år senere drives Apotek!. Der findes stadig inventar og udstyr, som blev brugt af Friendenreich’erne. Da Johannes Frederik Friedenreich skrev omhyggelige notater om deres mange børns fødsler og barnedåb, og disse notater er bevaret helt til vores tid, ved vi, at en del af børnene døde inden for deres første leveår. Et eksempel på et sådant notat (uddrag): “1670, den 11. September. Maandag Morgen heel tilig mellom 2 og 3 blev voris anden kiere liden Daater Margareta fød og paa Søndag 17. dito døbt i St. Bodels Kircke af Magistro Jacob Hansøn. Guds Naade være over hende. ..... 1671, den 27. September om Fredag Morgen ved 4 Slet blev dette yndige kiere Barn forflytted til de Himmelske Boliger, der hun med Palmer udi Hænderne for sin Frelsere Christo siunger det evige Hallejuja. Gud lade os komme til hende. Hun var opkaldit efter min kiere Moder.” Som det ses har denne Johannes Frederik haft en “poetisk pen”. I Vor Frue Kirke i Aalborg findes et Epitafium over Johannes og hans kone. På Budolphi Kirkes prædikestol står at den er skænket af Johannes Friedenreich og hans kone (de gav 100 rigsdaler). Efterkommere til apotekerne i Stockholm og Viborg blev senere optaget i adelen i Sverige og Danmark. Svaneapoteket i Aalborg var i familiens eje i mange generationer. En af Johannes Frederiks sønner, Daniel (født 1677) læste teologi og blev senere præst i Gjøttrup og Kjettrup sogne i Vester Han Herred. Han giftede sig med Martha Marie Stub, og deres datter Magdalene Cathrine Danielsdatter Friedenreich (født 1716) blev i 1741 gift med ovenfor nævnte Jørgen Fogh Pedersen Clementin, der overtog svigerfaderens præstestilling i 1742. I Kjettrup Kirke ses stadig et flot Epitafium der priser Magister Daniel Fridenreichs liv og levned. |
Niels Henrich Groth
Niels H. Groth er indtil nu den
ældste vi kender i denne slægt på min farmoders side. Han er født omk. 1763.
Vi kan følge ham via Guldsmedelaugtes protokoller i Stadsarkivet i København
og i Steges kirkebøger og byarkiver. I 1795 bliver han separeret fra sin første
kone, Else Marie Knudsen, for derefter at gifte sig 1799 med Hedevig Rebekka
Leiman. Niels får i 1798 Borgerskab i
Stege som Guldsmed mod at han betaler 1 Rigsdaler til de fattige. Deres søn
Johan Peder Alexander Groth (1805-1871) gifter sig 1831 med den lokale
Garvers datter, Marie Christophine Reinlænder (1807-1849). De får sammen 9 børn, og mange
af sønnerne bliver som faderen murersvende. I en del år var de murere på Herregården
Juellund, som senere blev lagt under Giesegaard. Deres ene søn Bertel dør som
soldat under krigen i 1864. Hans gravsten findes stadig på Nr. Dalby’s kirkegård. Datteren Anna Elisabeth Groth
bliver i 1859 gift med Dyrlæge Johan Hansens søn, Hans Hansen (født 1834). De
får samme år en datter Helene Marie Sophie Hansen (1859-1939), som er min
oldemor. Moderen dør dog efter fødslen, og datteren vokser op hos Hans Hansens
forældre, dyrlægeparret i Kongsted (huset
fra 1777 findes stadig) og senere i Gummersmark. |
Tømrersvend Hans
Hansens aner
Det specielle ved Hans er vores besvær med at spore ham og hans familie. Hans Hansen blev født mens Dyrlæge Johan Hansen boede i Gørslev ved Ringsted (Men det var vi længe om at finde ud af - Der er mange Hans Hansen, og med bemærkningen "i København" ved hans bryllup var vi dårligt hjulpet). Nu ved vi, at han efter skolen og soldatertiden (ved Livgarden) tog til København og arbejdede som Tømrer. Han må ha' mødt den unge Anna Elisabeth Groth, enten i København eller på hjemegnen omkring Juellund Herregården. Det gik så godt at parret skulle have et barn (Helene Marie Sophie), og de blev hurtigt gift i 1859. Desværre dør Anna Elisabeth kort efter fødslen. Fra skiftet efter hende ved vi at faderen vil sidde i uskiftet bo med den lille pige. I sådanne situationer har Hans 2 muligheder. Enten gifter han sig hurtigt igen eller han afleverer sin datter hos noget familie. Han valgte den sidste løsning. Som nævnt andet sted i artiklen vokser Marie op hos hans forældre. Men inden vi fandt frem til hans forældre var vi igennem et større detektivarbejde. Løsningen kom via en analyse af fadderne ved lille Helene Maries dåb. Der stod en Hanne Hansen fra Kværkeby. Ved at spore hende fandt vi en familie hvor faderen var Dyrlæge, men der var ingen Hans Hansen at se (han var født før de flyttede til Kværkeby). Lille Helene Marie er min oldemor, og via en samtale med Fru Motzfeldt i Ringsted, som er meget historisk interesseret, og som trods sine næsten 100 år har en utrolig hukommelse, fik jeg historien om oldemor, som i sine unge dage blev kaldt "dyrlægens Marie". Det var nøglen, der fik kabalen til at gå op. Siden har vi forsøgt at følge familien bagud i tiden. Vi er ikke kommet så langt, men her er hvad vi har: Johan Hansen er en af de første årgange af uddannede Dyrlæger. Man kan læse om ham i "Dyrlægernes historiebog". Hans kone stammer fra Aarhus. Dyrlægen er født i Greve landsby, hvor faderen (Hans Johansen) var Smed og moderen (Sophie Hedevig Jensdatter) var Jordmoder!. Ved Hans og Sophies Trolovelse i 1799 var den lokale godsejer på Benzondal & Gjeddesdal, Jens Barfred forlover for Sophie. Sophie er født i København, og er nok datter af en Skomager Jens Thygesen Krog i Adelgade (bevis mangler, men de havde en datter med rette navn, født på rette tid). Som Jordmoder havde man en speciel opgave når barselsfærden endte med
et dødfødt barn. I sådanne tilfælde skulle Jordmoderen skrive et hændelsesforløb,
der blev indskrevet i kirkebøgerne. Måske var det for at sikre sig mod at barnemord.
|
Morten IbsenDenne nordjyske fæstebonde (død 1654) og hans kone Karen Jensdatter (død omk. 1646) må have været af specielt godt “stof”. De boede i Vedsted i Åby sogn og deres aner var stolte selvejerbønder fra Ørum og Åby sogne i Vendsyssel. Blandt anerne er slægtsnavne som Ulff, Kjærulff, Uglla og Clementsen Munk. Det fortælles også at de var i familie med "Skipper Clemet", der ledede et nordjydsk oprør, men endte med at blive halshugget. På trods af denne Morten Ibsens relativt beskedne status og den afsides beliggenhed opfostrede parret en stor børneflok, som fik god undervisning og som siden hen spredte sig over hele landet og fik betydningsfulde poster. I Nakskov (som dengang var Danmarks 6-7 største købstad) blev 2 af brødrene henholdsvis Borgmester (Peder Mortensen) og Præst (Lauritz Mortensen Vedsted). Det var dog ikke lutter idyl. Under og efter svenskekrigen i 1659 blev brødrene så uenige, at det endte med flere søgsmål. Til sidst vandt Borgmesteren og i 1666 måtte præsten forlade sit embede som provst og præst. (Eftertiden viste at de beskyldninger han havde rettet mod Borgmesteren, for bl.a. at beholde krigshjælpen i egen lomme, var mere korrekt end forkert. Efter Borgmesterens død sagsøgte borgerne boet for at få deres penge igen). Lauritz flyttede efter højesterettens afgørelse til Køge, og kaldte sig herefter kun Thura efter sin hustru Margrethe Thura (1635-1695), hvis far var præst i Nykøbing F. Han blev dog ikke helt glemt i Nakskov, for der findes stadig et flot portrait af ham i Nikolaj Kirke. I Køge boede de i beskedne kår i Nørregade. Hans ældste søn (Laurids) kom dog i Køge Latinskole, da forstanderen tog drengen til sig og besørgede hans uddannelse både i Køge og senere i København. Det er denne Laurids, der senere selv bliver Rektor for Køge Latinskole, og efter et flerårigt udenlandsk studieophold i bl.a. Holland og England, senere starter en karriere indenfor kirken. Først var han præst for den hollandske menighed i København, senere præst og provst i Århus og fra 1713, til sin død i 1731 var han Biskop i Ribe. Her udførte han et stort arbejde med at få genetableret Ribe Latinskole. Han var også forfatter og udgav
bl.a. det latinske værk “Rostgaards livshistorie” på vers. Han blev gift med
Helene Cathrine de With (dør 1760), der nedstammer fra en hollandsk familie,
der også er beskrevet i dette dokument. |
Anne Juul
Ud fra historikeren C. Klitgaards teori stammer Didrik Grubbes kone Anne Andersdatter Juul fra Horsens. Her var flere af hendes forfædre Borgmestre, Rådmænd og købmænd. Hendes bror og halvbroder var også taget til Aalborg. Broderen skulle ifølge Klitgaard være Borgmester og Amtsmand Jørgen Olufsen og halvborderen Købmand Jens Bang (med Jens Bangs Stenhuus). |
Kotte familienMette Kottes (ca.1535-1613) familieforhold har været studeret med
stor flid. Senest har historikeren Bent Østergaard samlet materialet og
udgivet det i "Dansk Adels Årbog 1997". Familien Kotte er en gammel
adelsslægt, og blandt deres aner findes navne som Tinhuus og Friis. Slægten
kommer for det meste fra Fyn, og der var købmænd, rådmænd, borgmestre, en
Landsdommer samt en del bønder. Mette blev gift med den senere omtalte Hans
Mule.
|
Familien LeymanTugt- og Manufaktur Huuset i Stege havde i 1787 en “Tugthusforvalter”
der hed Johan Alexander Leyman (1730-1793). Hans Hustru var Inger
Pedersdatter Holm. Hun dør netop i 1787, og fra skiftet efter hende ved vi,
at hun må have været ret så velstående. Listen over hendes garderobe og
øvrige udstyr fylder flere sider, og det er fine sager der nævnes. Hvor parret
stammer fra, ved vi endnu ikke.
Deres ældste datter Hedevig Rebekka Leyman gifter sig 1799 med Steges
Guldsmed, Niels Henrich Groth, der 4 år tidligere var skilt fra sin første
hustru.
Efter konens død i 1787 gifter Leyman sig igen med Christence, som
efter Leymans død i 1793 igen gifter sig med en Lundager. I hele perioden
varetager familien driften af Tugthuset, og senere overtager en af sønnerne jobbet.
I 1834 nedlægges Tugthuset og bliver derefter drevet som et Hospital for sindslidende. Vi har fået et godt billede af livet i Tugthuset, da vi både har kopi af husets indretning, samt en del dokumenter med regulativer, regnskaber m.m. |
Balthasar MasqwedelHan var fra Lüneburg og var 1592 Hofpræst for Enkedronning Sofie i
Nykøbing. Hans forslægt er ret usikker, da der er fremkommet nye oplysninger,
som gør det usandsynligt, at han var gift ind i Humble familien. Derfor har
vi slettet den del fra vores anetavle. En efterkommer Cathrine Balthasarsdatter
Masqwedel gifter sig i 1631 med Laurits Pedersen Thura (Stamfaderen til Thura
slægten).
|
Hans MikkelsenHans Mikkelsen var i en urolig tid Biskop over Fyn. Han levede 1578-1651, altså fik han hele 30 års krigen med. Vi ved efterhånden en del om hans embedsførelse og lidt om hans familie. Hans navn bliver ofte nævnt i forbindelse med hans embedshandlinger i gamle bøger (bl.a. slægtsbogen “Slægters Gang” ). Hans skrev dagbog igennem mange år, og en del af denne findes stadig. Den er udgivet som “Biskoppens Dagbog”. Her læser vi om hans mange opgaver. Hans kone hedder Catharine Heinrichdatter, og de fik 3 sønner og en datter. Hans Mikkelsen gjorde karriere via jobbet som Tugtemester for Ellen Marsvins børn, og blev senere Chr. d. IV’s rejseprædikant. Disse jobs førte ham frem til Biskop for Fyn og Lolland Falster. Et job han bestred i mange år, og med stor myndighed. Mange af de adelige slægter købte ham til at skrive “lig prædiker” over deres afdøde familiemedlemmer. Det var en indbringende bibeskæftigelse, da de hver betalte en sølvkande fyldt med sølvmønter, og han var da også en ret så rig mand. Han efterlod sig 30.000 rigsdaler. I Sankt Knuds Kirke i Odense findes både en kæmpe gravsten med portrætter og et stort Epitafium over parret. Hans søn, Henrik Hansen, præst i Skamby gifter sig med Anna Jensdatter Mule, og deres datter Barbara, bliver gift med den senere præst, Albert Fock de With (1640-1715). |
Maria MotzfeldMaria (1613-1693) var mor til Peter Schmacher (Griffenfeld) og til vores ane, Cathrine Schumacher. Hun var blevet gift med Joachim Schumacher, der var bogholder i hendes fars vinhandel. Faderen, Peter Motzfeld var af en tysk adelig slægt som førte et "Træ og en Bielke" i våbenet. Han forlod sit fædreland for krigens uroligheder, drog til København. hvor han blev "Kiøbmand og Stads-Capitaine". Om familiens fortid i Tyskland, har vi: Gammel tysk adelsslægt fra landsbyen Motzfeld nær Arnsberg i West-Phalen Slægten omtales som en embedsmandsslægt i byen Cleve. Slægten havde landejendomme allerede i 1533. Adelskabet blev bekræftet i 1712. |
Hans MuleI Odense huserede i flere århundrede en lavadelig slægt ved navn Mule. I 1440 blev Hans Knudsen Mule nobiliceret af Kong Christoffer af Bayern. Den i dag mest kendte er dog Storkøbmanden Hans Mule, der levede indtil 1602. Han var meget rig og havde et utroligt uregerligt temperament, der flere gange nær havde kostet ham en dødsdom. Læs bl.a. artiklen “Bager og Mule”. Hans Mule var gift med Mette Kotte. Fra deres gravstens indgraverede våben, ser man, at de har forbindelse til mindst 4 adelige familier: Bang, Friis, Kotte og Mule. Mange af muleslægtens medlemmer har været borgmestre i Odense og enkelte er flyttet til andre byer, hvor de også har haft stor indflydelse. I Oslo var der i 1500 tallet fx. en Biskop Mule, som var Hans Mules onkel. I den norske historie står bl.a. “aldrig har man oplevet en så ugudelig Biskop”. Sønnen Jens (nr. 5 af 10 børn) blev uddannet til Doctor, og sammen med hans anden kone Anne Willumsdatter, fik de bl.a. Anne Jensdatter Mule, der som tidligere nævnt bliver gift med biskoppens søn, Henrik Hansen. Senere oprettede efterkommere “Mulernes Legatskole” i Odense, og overdrog deres værdier til en fond, der skulle drive skolen. Blandt fondens værdier fandtes en gård, og de familier der forpagtede gården havde uanset deres familienavn ret til at kalde deres ældste søn Jens Mule. |
Christian Ludvig NielsenDenne ane er ikke specielt gammel og heller ikke “noget ved musikken”, men grunden til at han er medtaget her, skyldes at hans eksistens hidtil har været holdt hemmelig. Han er min farfars far. Men det ved vi kun via den faderskabssag, som er fundet “dybt i arkiverne”. Da min oldemor Anna Dorthea Helmersen i 1896 var 19 år, fødte hun et “uægte” barn, der blev døbt Kristian Ludvig. Han voksede op hos moderens forældre. Faderen viste sig at være Christian Ludvig Nielsen, som indrømmede sagens rette sammenhæng, og som accepterede at betale 20 rigsdaler om året til barnets underhold. Desværre var han nogle måneder før fødslen blevet gift med en anden! Christian Ludvig Nielsen og hans aner stammer, så langt vi kan følge dem, fra Nidløse og Kongsted sogne lige syd for den store Åmose i Holbæk amt. Familierne var fæstebønder under Sorø Akademis Gods, men de fik i 1854 lov til at købe gårdene fri. Vi har kopier og afskrifter af skøderne. Vi har også fulgt Christian Ludvig Nielsen og hans efterslægt. Christian blev skovløber i Nordsjælland og fik 9 børn med sin kone. Efterslægten, der heller ikke har vidst noget om den ekstra “storebror”, har vi fået kontakt med. Der findes flere nulevende personer, der reelt set er fætre til min far, Anton Chr. Helmersen (1922-1989). |
Cathrine Schumachers familieCathrine var søster til Peder Schumacher, der senere blev adlet som Peder Griffenfeldt. Cathrines far var Vinhandler i
København. Familien Schumacher stammer fra Bremen og Hamburg. Hendes farfar
var brygger og bager i Bergedorf, og havde kontrakt på at levere mad til
fangerne i Slotsfængslet (Indtil 1610). På moderens (Maria Motzfeldt) side
var familien også af tysk afstamning.
Hendes morfar og mormor (Peter Motzfeldt og Maria von Heimbach) var
fra Lüneburg. |
Familierne Skeel og DyreSkeel og Dyre er gamle danske adelslægter, som vi indtil nu er stødt på i to anegrene. Det skal straks siges, at vi tager et vis forbehold, da sammenkædningen mellem slægtleddene ofte bygger på sammenfald af våbenes udseende, bopæle, henvisninger i breve osv... men det skulle være ganske vist at: Anna Slets moder var Johanna Tuesdatter Skeel, der var datter af Tue Skeel (født før 1440), der ejede gods i Sæby i Skåne, og som egentlig hed Dyre, men påtog sig sin moders slægtsnavn, måske pga. at “Dyre-familien allerede på den tid havde mistet deres anseelse” (som der står i enkelte af de gamle bøger). Tue’s forældre var Niels Lavesen Dyre og Anna Skeel. Niels Lavesen Dyre’s far var
Lage Jensen Dyre (Født omk. 1330). Anna Skeel skulle stamme fra en Jens
Skeel, men om det er faderen eller en ældre slægtning ved vi ikke. |
|
Christopher Skaaning (Skonning) Han levede i Horsens området i 1500 tallet. Det var en blomstrende periode for driftige handelsmænd. Christopher var da også en umådelig velhavende Købmand, kun overgået af sin egen bror Anders. Han ejede en del bygninger, og forpagtede gårde. Hans rigdom havde han fået ved handel med stude og korn. Siden lånte han penge til Kongen flere gange, mod pant i gårde og kongetiender. Han var dog også en hård forretningsmand, der drev tiende så højt op hos de arme bønder, at de efter hans død blev reguleret ned igen. Christopher blev borgmester
omkring 1548 og blev på posten indtil sin død i 1578. Hans datter Mette blev
gift med Søren Clemensen i Vejle og deres søn Clemen Sørensen (den yngre),
bliver også borgmester, men i Vejle. |
Anna SletAnna var gift med Borgmesteren Oluf Bang i starten af 1500 tallet. Hendes forældres nævnes at være Jens Slet og Johanna Tuesdatter Skeel. Johanna Skeels far skulle være Tue Skeel, hvis forældre igen er nævnt som Niels Lavesen Dyre og Anna Skeel. Disse personer er altså også af de tidligere nævnte gamle adelsslægter Skeel og Dyre. |
Clemen SørensenClemen Sørensen, den Ældre er født i Ribe, men flyttede til Vejle og blev der en velanset og rig Borgmester. Han var gift 2 gange. Den første kone Lene Christiernsdatter var født i Varde. Hendes far er i slægtforskningskredse kendt som "den Jydske Adam", da han har en meget stor efterslægt, som er kortlagt af bl.a. slægtsforskeren Wahl, hvis bøger findes på Landsarkiverne. I Nicolai Kirke i Vejle findes en stor gravsten over Clemen og hans koner. I 1576 bekostede parret den imponerende flotte prædikestol i kirken. En af deres sønner, Søren Andersen (død 1576) blev gift med Mette Christophersdatter Skaaning, hvis far var Borgmester i Horsens. Blandt deres børn har vi specielt interesse for Clemen Sørensen den Yngre (1573-1644). Han var tidligt en betydningsfuld person i byen. Både som købmand og øvrighedsperson. Fra ca. 1600 var han borgmester frem til 1634, hvor han blev forfremmet til “Landsdommer” i Tønsberg, Norge. I 1640 var han dog tilbage i Vejle. Fra Bogen om Vejles Historie fra 1329 til 1929, ved vi en del om både hans embedsførelse og hans familieforhold. Han var meget velstående, men under “Kejserkrigen” i 1624 brændte hans ejendom ned, og han må have mistet en stor del af sin formue, for derefter har han svært ved at betale sin gæld. I det hele taget har tiden under 30 års krigen (1618-1648) været en hård tid for Horsens, og det har ikke været let at holde ro og orden, men han bliver dog omtalt som “en af Danmarks dygtigste Borgmestre på sin tid”. Han var gift to gange. Først
med Maren Baggesdatter (1563-1602) fra Varde, og efter hendes død blev han i
1608 med Kongens tilladelse gift med Catharina Stangenette, der var af den
fornemme adelslægt Urne. Tilsammen fik han mindst 11 børn. Datteren Lene Clemensdatter
menes at være født i 1599 og derfor af første ægteskab. Hun blev 1623 gift
med Fock Albrecht de With (født 1588), der på den tid var Raadmand i Horsens. |
Laurits Pedersen ThuraLaurits er født i Skælskør i 1598. Hans forældre var Peder Holst, kirurg og bartskærer og Appollonia Hansdatter. Laurits fik sin uddannelse i bl.a. Slagelse Lærde Skole og blev senere Informator og rejseledsager for en rigmandssøn. Efter nogle år som rektor for Herlufholms skole, læste han til magister og blev præst i Nykøbing Falster. Han tiltog sig navnet Thura, og med hans børn begyndte flere “Thura” familier at vokse frem. Heriblandt den senere så kendte familie. Blandt disse Thura’er skal nævnes Biskop Laurits Thura (1657-1731), hvis 3 sønner alle blev meget kendte: Magister Albert Thura (1700-1740) præst og forfatter, Laurids de Thurah (1706-1759), arkitekt og Generalbygmester (en af Danmarks største arkitekter), han blev adlet i 1740 og Diderik de Thurah (1704-1788), der som Skibsbygmester på Holmen og senere Kommandant over Strømmen ligeledes blev adlet. Vi er efterkommere af den borgerlige del af slægten, da vores ane er den ældste søn, Albert Thura, der blev præst i Lejrskov ved Kolding. Han var trods sin unge alder en meget agtet forfatter og en belæst mand med et stort bibliotek. Men desværre brændte hans præstegård i 1728, og derved gik de fleste af bøgerne og en del af hans forfatterskab tabt. Også kirkens sølvtøj brændte, men af nogle klumper sølv, som man fandt i asken, blev der fremstillet en oblatæske, i hvis låg Albert fik indgraveret et “klagedigt” over det skete. Æsken anvendes stadig i 1997 i kirkens daglige tjeneste. Årsagen til Albert ikke blev adlet samtidig med brødrene i 1740, er i “bøgerne” angivet til at være den enkle, at han døde netop i 1740. Men det har nok også spillet ind, at de 2 brødre var i Kongens tjeneste. Albert Thura’s ældste søn, Laurids Albertsen Thura (født 1727) blev præst i Hvidbjerg og var gift 3 gange. Først med Karen Fogh Clementin (1742-1767). Hun blev kun 25 år, men nåede at få 3 børn, hvoraf de 2 blev voksne (Christian og Catharina Jacobina). Catharina Jacobina Thura (1765-1847) blev først gift med degnen i Hvidbjerg, Andreas Winding Trap (1750-1792), men efter hans død tog hun til Sjælland/København, hvor hun mødte Leutnant Carl Georg Betzman (født i Norge i 1778). De blev gift i København år 1800 og flyttede derefter til Brunemarken i Alsted sogn, hvor de fæstede en gård. I 1813 - året hvor Danmark gik bankerot - frasagde de sig fæstet. 1814 bor de ved Sæby og deres
datter, Maria Amalie Betzman Carlsdatter gifter sig i 1820 med Helmer
Frantzen. Deres børn får navnet Helmersen (eller Helmersdatter). Herefter
overgår familien til at have fast familienavn. Grundstammen til den danske
Helmersen familie er hermed på plads. |
Albrecht Fock de
With
Han er indtil nu den ældste person i denne gren af familiens aner. Han blev født i Ost Friisland, Holland midt i 1500 tallet. Hans søn Fock Albrecht de With blev i 1607 sendt fra Emden i Holland til Horsens for at “antage sig de hollandske Commisioner og allermest Commerien med Jylland, hvor han skal have dreven stor Nigotie”. Han giftede sig med Vejle-Borgmesteren Clemen Sørensens datter, Lene Clemensdatter. De fik 10 børn, hvoraf kun 3 blev voksne. Sønnen Albert Fock de With blev præst i Trinitatiskirken i København og giftede sig med Barbara Henriksdatter Mule, hvis mor var af den rige fynske adelsægt Mule. Babaras far var præsten Henrik Hansen og hendes farfar var biskop Hans Mikkelsen. Deres datter Helene Cathrine de With (dør 1760) giftes standsmæssigt med Magister Laurids Thura (den senere Biskop i Ribe). Da 2 af dette pars sønner i 1740 bliver adlet, ser man i deres våben 2 kvadrater med indhold fra de With familiens våben i Holland. Fra flere bøger ved vi, at den danske “de With” slægt er af samme familie som de “de With” brødre, der er meget kendte fra den hollandske historie. Den ene broder, Jan, var Statsholder i Holland op til 1672, og bragte Holland frem til en central rolle i Europa. Han omtales i historiebøgerne bl.a. i forbindelse med Peter Griffenfeldt. Men efter uroligheder i Holland fratrådte han jobbet, og ved et besøg hos sin fængslede bror, der var under falsk anklage for forsøg på at dræbe den unge konge, blev begge brødrene dræbt af pøblen i august 1672. - En grum skæbne. |