Selvom
det ikke var nemt for nogen at være landarbejder i forrige århundrede, var
beboerne i Allindemagle særligt hårdt ramt, og den megen fattigdom og
elendighed gav landsbyen øgenavnet »Fattigmagle«.
Dagny
Petersen indledte Midtsjællands Lokalhistoriske Arkivs 20. sæson med at
fortælle træk af Allindemagles historie, og virkelig mange var mødt frem.
Allindemagle
sogn ligger i Ringsted Kommunes nordvestlige hjørne. Der er 300 indbyggere.
Allindernagle er faktisk ikke en rigtig landsby mere, for en masse huse og
ejendomme er revet ned.
Fremmede
må uden tvivl undre sig over, at Allindemagle kirke ligger ganske øde kun
omgivet af marker og meget få huse. Den ligner faktisk ikke en kirke, blandt
andet fordi den har tagrytter i stedet for et tårn, og selve bygningen er også
utraditionel. Den hævdes at have været en fløj af et stort gårdanlæg.
Kirken
har selvfølgelig været midtpunktet i en gammel landsby, men beboelser blev
nedlagt, fordi godsejer Bruun de Neergård på Skjoldenæsholm fik lov at nedlægge
landsbyen i 1840.
Bedre
kår
Grevinde
Danneskiold Laurvig havde længe forinden indset, at der måtte gøres noget, hvis
bønderne skulle overleve. Hun bestemte blandt andet, at der ikke måtte være
mere hoveri på Skjoldenæsholm gods end højst nødvendigt. Arbejderne fik det
godt på godset, og i 1780 udfærdigede grevinden en disposition, hvori det
blandt andet hed, at fæsteners børn skulle kunne få fæste efter deres forældre
på Skjoldenæsholm, og kongen underskrev dokumentet.
Træerne
vokser imidlertid ikke ind i himmelen. I 1796 overtog Major Andreas Johan Bruun
de Neergård Skjoldenæsholm. Han gik med tanker om at oprette hovedgårde til
sine efterkommere og ville derfor nedlægge fæstegårdene i Allindemagle.
Godsejeren ville tage jorden fra fæstebønderne, ansætte dem som daglønnede
arbejdere, og af den frigivne fæstejord, ville han oprette en gård.
Godsejeren skulle naturligvis først have kongens godkendelse, og da hverken
amtmanden eller herredsfogeden ville acceptere planerne, måtte godsejeren
skrinlægge sine planer. Han slog imidlertid til igen 15 år efter, men denne
gang gik han mere forsigtigt til værks, idet han »kun« anmodede om at nedlægge
fem gårde og 11 huse.
Harhoff
glemte
Herredsfoged
Harhoff havde tilsyneladende glemt sagen 15 år tilbage og anbefalede
godsejerens disposition, og det endte med, at Bruun de Neergård fik lov til at
nedlægge 14 gårde og 28 huse.
Fæstebønderne
satte sig til modværge og påpegede den af kongen underskrevne erklæring af
1780. Det blev en lang og bitter kamp for bønderne, og alle Allindemagles gårde
blev nedlagt på nær to. Dette skyldes Harhoffs godkendelse af projektet. Der
blev endda forsøgt attentat på Harhoff, fordi man mente, at han havde en stor
del af skylden i, at godsejeren fik fri proces.
Selvom
bønderne adskillige gange ad rettens vej forsøgte at vinde deres rettigheder
tilbage, lykkedes det ikke. Sagen blev endda taget op i folketinget i 1850,
hvor den blev drøftet i to dage, men lige meget hjalp det bønderne. De havde
tabt slaget.
Bøndernes
forhold bedres først med AndeIsbevægelsens indtog for 100 år siden. I 1927 skød
en ny landsby op i Allindemagle. Halvdelen af Allindemaglegårdens jord blev
udstykket til 23 nye små landbrug. Der var lige jord nok til, at en familie
kunne klare sig. På en af gårdene bor stadig et ægtepar, som kom til i 1927, og
det fortæller, at det var et slid. I starten skaffede manden en ekstra indtægt
ved at køre mælk på mejeriet. Den værste tid var under krigen, da manden måtte
gå i tørvemosen, og konen ene måtte passe landbruget hjemme.
Efter
udstykningen blev landsbyen ikke længere kaldt Fattigmagle. Byen blev derimod
kendt for sine mønsterlandbrug, som den fik megen anerkendelse for. I dag kan
ingen ernære sig ved at drive landbrug på de små ejendomme, hvortil der hører
10 tønder land, om det drives nok så intensivt. Skrevet af ”Bodil”.
Retur:
lokalhistorie.html